Har du glemt, hvordan det føles at mærke dig selv?
Hvordan mærker man sine grænser? Du siger ikke nej – ikke fordi du ikke vil. Men fordi du ikke når at mærke, at du burde.
Og det giver så meget mening.
For hvis du har brugt et helt liv på at mærke, hvad andre har brug for – så har du sikkert glemt, hvordan dine egne behov føles.
Hvis du kan genkende dig selv i det her, så er du ikke alene.
Rigtig mange af de kvinder jeg arbejder med, siger:
“Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har lyst til længere.”
“Jeg kan mærke når ANDRE har brug for noget – men ikke mig selv.”
“Jeg siger ja, fordi jeg ikke mærker et nej. Før bagefter…”
Måske har du det også sådan?
Men hvordan mærker man sine grænser, når man helt har glemt hvordan? Lad os tage det herfra – sammen.
Hvorfor kan jeg ikke mærke mine egne grænser?
Det korte svar?
Fordi du ikke har lært det.
Mange kvinder har lært, at det er “god stil” at hjælpe. At være fleksibel. Tåle lidt ekstra. Ikke være til besvær. Og de er blevet rost for det.
Du har måske lært, at dine behov kunne være for meget. At du var for “følsom”.
Så begyndte du at ignorere kroppens signaler.
Du begyndte at tilpasse dig omverdenen.
Og når du gør det længe nok, så holder din krop op med at sende tydelige signaler.. Eller rettere; Du holder op med at høre dem!
Men bare rolig: Signalerne de er der stadig.
Du skal bare lære at lytte igen.
Ikke i hovedet – men i kroppen.
Din krop ved det – før dit hoved gør
Grænser er langt fra kun noget, vi siger højt.
Grænser er noget, vi mærker.
Og det starter i kroppen.
Rigtig mange mennesker mærker det som:
- En knude i maven, når nogen beder om noget, du ikke har energi til
- En stikken i halsen, når du vil sige nej – men ikke får det gjort
- En uro i kroppen, når du går på kompromis (igen)
- En tunghed, når du overskrider dig selv for “husfredens” skyld
Alle de signaler er kroppen, der prøver at fortælle dig noget.
Nemlig: “Stop. Der er noget, der ikke føles godt.”
Sådan begynder du at mærke dine grænser igen
(3 små skridt du kan tage allerede i dag)
Du kan ikke lære at mærke dine grænser på én dag.
Men du kan begynde. Og det kræver mindre end du måske tror.
Her er tre små, men vigtige skridt:
1. Stop op og læg mærke til kroppen i hverdagen
Begynd med at spørge dig selv:
“Hvordan har jeg det lige nu?”
Ikke mentalt. Men fysisk.
Læg mærke til din mave, brystkasse, kæbe, skuldre.
Er der spændinger, uro, kulde, varme, trykken?
Jo tidligere du fanger kroppens signal, jo lettere bliver det at sætte en sund grænse.
2. Navngiv følelsen – uden at analysere den ihjel
Når du mærker noget i kroppen, så stop op og spørg:
“Hvad er det her for en følelse?”
Er det vrede? Ked-af-det-hed? Uro? Skyld?
Du behøver ikke forstå den 100%. Bare sæt et ord på, som du synes passer.
Følelser er signaler. De viser dig, hvor dine behov – og ikke mindst dine grænser – er.
3. Sig: “Jeg skal lige tænke over det”
Hvis du er typen, der altid siger “ja” uden at tænke, så prøv denne sætning i stedet:
“Tak fordi du spørger – jeg skal lige tænke over det.”
Det giver dig tid til at mærke efter.
Og det sender et signal til dit system:
“Jeg tager mig selv alvorligt. Jeg skal lige høre min egen stemme først.”
Det er én af de mest kærlige grænser, du kan sætte.
At mærke sine grænser er en livsrejse – ikke et quickfix
At mærke dine egne grænser igen, er som at lære et nyt sprog.
Du skal have tålmodighed, venlighed og støtte.
Det kan være sårbart.
Det kan også føles som at svigte andre en lille smule – indtil du opdager, at det faktisk er en måde at være tro mod dig selv.
Og det er ikke egoistisk.
Det er selvkærligt.
Klar til at tage første skridt?
Hvis du længes efter at mærke dig selv igen – og finde hjem i dine egne behov – så er du hjertelig velkommen til at booke en gratis og uforpligtende afklaringssamtale med mig.
Du finder ledige tider til samtale ved at trykke på linket herunder.
Har du endnu ikke har læst min e-bog om grænsesætning, så vil jeg virkelig også opfordre dig til det. Den koster selvfølgelig 0 kr.
Kærligst Britta