Hvorfor har du spændinger i nakke og ryg?

Hvorfor har du spændinger i nakke og ryg?

Føles din nakke stiv og træt, selv efter en god nats søvn?

Trækker spændingerne ned i skuldre og ryg?

Måske prøver du at strække ud, lægge varme på eller massere det væk – men alligevel vender spændingerne tilbage. 

Det er der ret mange mennesker der oplever. Og ofte handler det om mere end bare “stive muskler” eller at du har forkert holdning. 

Spændinger i nakke og ryg kan skyldes, at du har været “på” for længe – foran skærmen, i præstation, i omsorg for andre – så begynder kroppen at sige fra.

Først med stivhed. Så med smerte. Og til sidst med udmattelse.  

Hvorfor spænder du op i nakke og skuldre?

Spændinger i nakke og ryg opstår sjældent uden grund. Det er kroppens måde at forsøge at holde sammen på – når livet strammer, og du måske har glemt dig selv lidt for længe.

Det kan være:

  • Lang tid foran skærm eller i samme arbejdsstilling
  • Ubevidst tilbageholdt vejrtrækning
  • Følelsen af at bære (for) meget ansvar
  • Uforløst stress, uro eller gamle følelser

Når kroppen ikke længere føler sig tryg og afslappet, så spænder den op. Og det sætter sig i de områder, der forsøger at holde sammen på dig – nakke, skuldre og ryg.

Mærker du genkendelse i det her? Så er du allerede godt på vej – bare ved at lytte.

Symptomer på spændinger i nakke og ryg

Det kan føles som:

  • Stivhed og nedsat bevægelighed
  • Ømhed ved tryk eller bevægelse
  • Trykkende hovedpine eller svimmelhed
  • Tunghed i skuldre og arme
  • Følelsen af at være “låst fast” – fysisk eller følelsesmæssigt

Kan stress give spændinger i nakken?

Ja, og det er faktisk en af de mest almindelige årsager. Når du er stresset, går kroppen i alarmberedskab – og spænder op, især i nakke, skuldre og kæbe. Det er en måde hvor kroppen kan beskytte sig selv på og være klar til “kamp”.

Over tid kan spændingerne blive kroniske. Du kan opleve:

  • Daglige hovedpiner
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Søvnproblemer
  • Følelsen af aldrig at slappe helt af

Hvorfor føles det som om jeg har en “hætte” spændt rundt om hovedet?

Når spændinger i nakke og skuldre breder sig til baghovedet, skyldes det ofte, at muskler og nerver i området bliver overbelastede. Nakken er tæt forbundet med kraniekanten, kæbemusklerne og bindevævet i hovedbunden. Når disse områder er spændte, trækker de i hinanden – og det skaber en fornemmelse af pres eller en stram hætte omkring hovedet.

Samtidig er mange af de nerver, der forsyner hovedet og ansigtet, forankret i nakkens muskulatur. Når der opstår spænding her, kan det irritere nerverne og skabe symptomer som:

  • Spændingshovedpine
  • Ømhed i kraniekanten
  • Træthed og trykken i panden og tindinger
  • En “sløv” hjerne, der føles langsom og tåget

Det hele forstærkes, hvis din vejrtrækning er overfladisk, og dit nervesystem er på overarbejde. Så længe kroppen er i alarmberedskab, får hjernen nemlig ikke lov til at “slippe”.

Nakke, skuldre og ryg hænger tæt sammen

Du kan sagtens mærke spændinger i én del af kroppen – men årsagen sidder et andet sted. Man kan på en måde sammenligne kroppen med et telt og barduner. Hvis en bardun trække skævt i den ene side, så vil man kunne se det på teltdugen i den anden side. Sådan er det også med din krop.

Det hænger sammen sådan her:

  • Spændt nakke → trækker i skuldrene
  • Skuldrene → belaster brystryg og lænd
  • Nerver i nakke/skulder → kan give sovende arme og snurren

Kropsterapi arbejder med hele kroppen – og behandler ikke kun selve symptomet, men også årsagen bag, og der hvor det ellers trækker spor i kroppen.

Har du prøvet at få løsnet spændinger før – uden varig effekt? Så kan det være, kroppen har brug for at blive mødt på en anden måde.

Hvordan slipper du af med spændinger i nakken?

Det starter med at lytte. Mange forsøger at presse kroppen til at slappe af – men ro kan ikke fremtvinges.

Kropsterapi kombinerer blid, dyb behandling med opmærksomhed på nervesystemet. Når kroppen føler sig tryg og udenfor fare, begynder den selv at slappe af og give slip på spændinger. Det handler ikke om at “fikse” noget – men om at møde det, der er, med nærvær.

Er det tid til at tage din krop alvorligt?

Spændinger i nakke og ryg er ikke bare “noget, man må leve med”. Din krop forsøger at fortælle dig noget. Og du fortjener at blive lyttet til.

Book en tid, eller kontakt mig hvis du har spørgsmål – jeg tager dig og din krop alvorligt.

Er du nysgerrig på at læse mere om kroppens sammenhæng?

Jeg har skrevet en e-bog om kroppen, og den finder du her på min side. Den koster 0 kr. og du finder den via linket herunder.

Scroll to Top